The Last You Copied !

Printer

if Printer then print("LUA") end
Premium User
Joined
Dec 27, 2009
Messages
5,734
Reaction score
2,009
Location
Sweden?
Game.startTournament(minLevel, maxLevel, time)
 

seba2632

life thug chosen my
Joined
Dec 27, 2011
Messages
428
Reaction score
131
EF’s vigtigste målsætning var oprettelsen af et fællesmarked for varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft. Dannelsen af fællesmarkedet gik godt de første år. I 1961 lykkedes det at oprette en

Videreudviklingen af et frihandelsområde (ingen told mellem medlemslandene), hvor der etableres fælles toldsatser overfor lande udenfor.



" data-original-title="Toldunion" style="box-sizing: initial; border-bottom-style: dashed; border-bottom-width: 1px; border-bottom-color: rgb(102, 102, 102);">toldunion mellem medlemslandene. Det skete ved at nedbryde indre toldgrænser og opbygge fælles ydre grænser. Dannelsen af en Toldunion bidrog til et økonomisk opsving i 1960'erne.


NOTE

Forskellige grader af økonomisk integration ID

Økonomisk og monetær union

Monetær union Fælles økonomisk regulering

Fællesmarked Fælles valuta Fælles valuta

Toldunion Fri bevægelighed for: varer, arbejdskraft, kapital og tjenesteydelser Fri bevægelighed for: varer, arbejdskraft, kapital og tjenesteydelser Fri bevægelighed for: varer, arbejdskraft, kapital og tjenesteydelser

Område hvor handelsbarrierer mellem landene såsom told er nedbrudt. Varer kan derfor omkostningsfrit handles på tværs af landegrænser. Landene bestemmer hver især handelsbarrierer overfor udenforstående lande.



" data-original-title="Frihandelsområde" style="box-sizing: initial; border-bottom-style: dashed; border-bottom-width: 1px; border-bottom-color: rgb(102, 102, 102);">Frihandelsområde Fælles ydre told Fælles ydre told Fælles ydre told Fælles ydre told

Ingen indre told eller handelsrestriktioner Ingen indre told eller handelsrestrik- tioner Ingen indre told eller handelsrestrik- tioner Ingen indre told eller handelsrestrik- tioner Ingen indre told eller handelsrestrik- tioner

Tabel 1.1

Forskellige grader af

Betyder, at landes økonomier bliver tættere forbundet. I EU er dette sket som følge af Det Indre Marked og fælles monetær politik.



" data-original-title="Økonomisk integration" style="box-sizing: initial; border-bottom-style: dashed; border-bottom-width: 1px; border-bottom-color: rgb(102, 102, 102);">økonomisk integration


Kilde: Belassa 1962 og Kelstrup et al 2008

NOTE

Den økonomiske

Henviser her til europæisk integration: Udvikling hvor lande i Europa bindes sammen politisk og økonomisk i EF/EU.



" data-original-title="Integration" style="box-sizing: initial; border-bottom-style: dashed; border-bottom-width: 1px; border-bottom-color: rgb(102, 102, 102);">integration ledte ikke i første omgang til yderligere

Etablering af fælles lovgivning på EU-plan. Ofte i forlængelse af negativ integration, hvor man fjerner national lovgivning, som erstattes med EU-lovgivning.  



" data-original-title="Politisk integration" style="box-sizing: initial; border-bottom-style: dashed; border-bottom-width: 1px; border-bottom-color: rgb(102, 102, 102);">politisk integration. Frankrigs præsident,

Charles de Gaulle (1890–1970) var leder af de frie franske styrker under 2. verdenskrig og præsident for Frankrig i årene 1958-1969.



" data-original-title="de Gaulle, Charles" style="box-sizing: initial; border-bottom-style: dashed; border-bottom-width: 1px; border-bottom-color: rgb(102, 102, 102);">Charles de Gaulle, var nemlig imod. Både i 1963 og i 1967 sagde Charles

Charles de Gaulle (1890–1970) var leder af de frie franske styrker under 2. verdenskrig og præsident for Frankrig i årene 1958-1969.



" data-original-title="de Gaulle, Charles" style="box-sizing: initial; border-bottom-style: dashed; border-bottom-width: 1px; border-bottom-color: rgb(102, 102, 102);">de Gaulle et klingende ’non’ til Storbritanniens optagelse i samarbejdet.


Nej’et skyldtes en frygt for, at Storbritannien ville svække Frankrigs position i samarbejdet. Men Storbritanniens optagelse var ikke det eneste, som Frankrig var utilfreds med. Frankrig var imod overgangen fra

Afstemningsform hvor intet land må stemme imod, hvis et forslag skal vedtages.



" data-original-title="Enstemmighed" style="box-sizing: initial; border-bottom-style: dashed; border-bottom-width: 1px; border-bottom-color: rgb(102, 102, 102);">enstemmighed til

Afstemningsform. Hvert medlemsland er tildelt et antal stemmer på baggrund af dets størrelse. For at opnå vedtagelse af et forslag, skal der være 255 stemmer ud af 345 for. De 255 skal repræsentere et flertal af medlemsstaterne, og udgøre 62 procent af EU’s befolkning.



" data-original-title="Kvalificeret flertal" style="box-sizing: initial; border-bottom-style: dashed; border-bottom-width: 1px; border-bottom-color: rgb(102, 102, 102);">kvalificeret flertalsom afstemningsform i

EU-institution bestående af medlemsstaternes ministre, hvis hovedopgave er at vedtage lovgivning.



" data-original-title="Ministerrådet" style="box-sizing: initial; border-bottom-style: dashed; border-bottom-width: 1px; border-bottom-color: rgb(102, 102, 102);">Ministerrådet. Som protest undlod Frankrig at sende ministre til Ministerrådsmøderne i syv måneder i 1965. Den franske protest blev populært kendt under navnet ”Den Tomme Stols Politik”.


Til sidst fik franskmændene indrømmelser i form af Luxembourg-kompromiset fra 1966. I Luxembourg-kompromiset blev det vedtaget, at hvis der var vitale nationale interesser på spil ved en flertalsafgørelse, skulle Ministerrådet bestræbe sig på at finde en løsning, som tager hensyn til disse interesser. I praksis betød det, at et land kunne nedlægge veto.


Luxembourg-kompromiset blev afskaffet med Lissabon-Traktatens ikrafttrædelse i 2009.


NOTE

BEGREBSAFKLARING: INTEGRATION I DYBDEN OG INTEGRATION I BREDDEN ID

Omfanget af suverænitet dvs. selvbestemmelse, der er overdraget fra medlemsstaterne til EU indenfor politikområder.



" data-original-title="Integration i dybden" style="box-sizing: initial; border-bottom-style: dashed; border-bottom-width: 1px; border-bottom-color: rgb(102, 102, 102);">Integration i dybden vedrører gradenaf integration. Hvor meget suverænitet har medlemslandene overdraget til samarbejdet? Integration i dybden handler altså om hver enkelt medlemslands selvbestemmelsesret.

Antallet af politikområder og medlemsskare af lande, som EU omfatter.



" data-original-title="Integration i bredden" style="box-sizing: initial; border-bottom-style: dashed; border-bottom-width: 1px; border-bottom-color: rgb(102, 102, 102);">Integration i bredden henviser tilhvor mange politikområder, der samarbejdets om, og hvor mangelande, der er med i samarbejdet. Sidstnævnte bliver også kaldet ”integrationens omfang”.


NOTE

Den politiske krise og Luxembourg-kompromiset lagde en dæmper på den politiske del af EF-samarbejdet. Men uden for det politiske rampelys foregik der

Henviser her til europæisk integration: Udvikling hvor lande i Europa bindes sammen politisk og økonomisk i EF/EU.



" data-original-title="Integration" style="box-sizing: initial; border-bottom-style: dashed; border-bottom-width: 1px; border-bottom-color: rgb(102, 102, 102);">integration i dybden. I 1963 og 1964 afsagde EF-domstolen to skelsættende domme. De to domme er beskrevet i boksen nedenfor.


Kort fortalt fastslog dommene, at fællesskabets lovgivning har

EU’s lovgivning har direkte virkning for EU’s borgere. Lovgivningen er ikke afhængig af, at nationale parlamenter godkender den og/eller nationale myndigheder anvender den. 



" data-original-title="Direkte virkning" style="box-sizing: initial; border-bottom-style: dashed; border-bottom-width: 1px; border-bottom-color: rgb(102, 102, 102);">direkte virkning og

EU-lovgivning overtrumfer national lovgivning, hvis der er modstrid mellem de to.



" data-original-title="Forrang" style="box-sizing: initial; border-bottom-style: dashed; border-bottom-width: 1px; border-bottom-color: rgb(102, 102, 102);">forrang i forhold til national lovgivning. Direkte virkning betyder, at borgere og virksomheder kan kræve de rettigheder, som fællesskabet har givet dem, ved nationale domstole.


At EF-domstolen har forrang vil sige, at fællesskabets lov står over national lovgivning i tilfælde af konflikt. Idéen om direkte virkning og forrang var revolutionerende. Andre internationale organisationer som f.eks. FN har ikke mandat til at overtrumfe national lovgivning. EF var derfor en helt ny størrelse på den internationale scene.


NOTE

 
Top